|
Spørg krebseavlerne
Alle er velkomne til at stille spørgsmål til krebseavlerforeningen.
Spørgsmål stilles på e-mail.
Send gerne fotos på e-mail. For eksempel foto af en sø med et problem. Eller foto af den plante eller fisk, der bliver spurgt om.
Der er ingen begrænsninger i emnerne. Spørgsmål og svar af almen interesse lægger vi ud på denne side.
Vi forbeholder os ret til at redigere indlæggene og fortrinsvis bringe spørgsmål og svar, der har relevans for krebs og krebseavl.
Send spørgsmål på e-mail til webmaster Benjamin Nielsen.
Hvilke dyr kan skade krebs?
Hejsa i krebseforeningen
Jeg har et spørgsmål på vegne af min chef, der har krebs i en lille sø.
Jeg tænkte på om der er visse dyr ( fisk, insekter, padder) m.m. der kan være skadelige for krebsene?
Franz
Hej Franz
Som udgangspunkt kan de fleste ferskvandsfisk være en trussel mod krebseyngel. Afgørende er selvfølgelig fiskeart, mængden af dem samt skjulemuligheder for ynglen.
Hvor stor trussel padder og større insekter der udgøre, bliver jeg dig svar skyldig. Dog må siges, at nyklækket yngel lever i en udsat position.
Taler vi voksne krebs, er den værste prædator-repræsentant uden tvivl ålen, der kan hente krebsene ud af deres gravede huller. Dernæst kommer gedder, aborre og regnbueørred. Også rotter og mink tager krebs.
Hejren kan også i nogen omfang snuppe krebs, når de ved mørkets frembrud begynder at bevæge sig ind på det lave vand.
Skal jeg binde en knude på ovenstående, vil jeg ikke sætte krebs ud i en sø hvor der er ål. Konstateres mink ved et krebsehul vil jeg gøre alt for at fange dem.
Oplysning kan også fås på vores hjemmeside og via. den fortræffelige bog om krebs, som reklameres for på nævnte side.
Håber dette kan bruges, og at det er nok til at du ka' få en lille lønforhøjelse af din chef :-)
Ellers vend tilbage.
mvh Kim
Hvordan undgår jeg iltsvind under isen i min krebsesø?
Jeg har en lille krebsesø på ca. 400kvm som er 2,5m dyb. Jeg er begyndt at blive bekymret for iltindholdet i vandet efter mere end 1,5 måneds isdække. Er der grund til bekymring og kan man gøre noget ved det?
Martin Djursaa
Hej Martin
Det letteste svar ville være at sige du skulle væbne dig med tålmodighed, da problemet løser sig selv. Men men men - vi har fået lignende spørgsmål fra andre Jeg har samlet svarene fra henholdsvis undertegnede, vores Nestor Jørn Andersen og redaktør/biolog Benjamin Nielsen.
mvh Kim Thomsen
Jeg vil gerne vide, om det er et problem for mine krebs,
at der er is på søen. Søen er på ca. 1500 m2 og ca1½-2 m
dyb på midten. Vandkvaliteten er fin - fik egen yngel i
sommers og har 500 stk. udsatte yngel for 2 år siden og 150
stk. sættekrebs for et år siden. Hvor længe må der være is
på vandet før der bliver iltmangel, og hvad kan vi evt.
gøre - hjælper det at lave nogle åndehuller?
Jakob Forssling
Hej Jacob
Tjah - det må siges at være et aktuelt problem du kommer med her.
Nu er det ikke så frygtelige mange isvintre jeg har oplevet i
forhold til mine krebs. De gange hvor det har været aktuelt, og isen har kunne bære, har jeg fejet fygesneen væk fra isen.
Dette for at give lys til planterne og dermed gang i
iltproduktionen. Om det har hjulpet noget, kan jeg ikke svare på.
Jeg véd andre har haft små pumper kørende, der har givet den uro i
vandet der skulle til, så isen var mere træg med at lægge til.
Da krebsene i øjeblikket har et lavt aktivitetsniveau, er det
måske ikke de store mængder ilt der er behov for.
Omvendt så har en af vores konsulenter, da han skulle bruge
nogle krebs til demonstrationsbrug, faktisk fanget et par
stykker i en ruse sat gennem et hul i isen. Så helt inaktive er krebsene nok ikke. >
På spørgsmålet om det er besværet værd at lave åndehuller.
Her bliver jeg svar skyldig. Måske kunne jeg godt finde på,
når isen begynder at tø, at hjælpe på vej med at banke nogle
huller i kanten.
mvh Kim Thomsen
Hej Jakob
Et godt spørgsmål, der spænder vidt, og det kræver bare ikke et enkelt
svar.
Om et isdække generer afhænger helt og holdent af forholdene.
Man skal gøre sig klart, at om vinteren under et isdække, ånder søen i
den grad, den har behov for det, og på grundlag af de balancer, den
har skabt.
Først og fremmest skal faunaen have ilt for at overleve.
Dernæst skal omsætningen i søen, som også er i gang om vinteren om end
i et lavere tempo, have ilt, og så kommer problemet - hvor stor er
iltreserven i søen?
Dette afhænger igen af søens tilstand.
hvor stort er det samlede vandvolumen,
hvor tykt er et evt. mudder-/sedimentlag - et sådant
mudder-/sedimentlag består af organisk materiale, som har bundfældet
sig gennem tiderne, henfaldne vandplanter, løv m.v. fra nærstående
træer og buske, dyreekskrementer osv. osv. Alt dette organiske
materiale er under omsætning, og jo mere omfattende det er, jo større
iltforbrug under omsætningen, og denne omsætning tager først ilt, og
faunaen må, hvis ikke der er ilt nok, vente eller dø.
Vi oplevede det i den "berømte" vinter 1995/96. Man havde haft tre på
hinanden følgende tørre somre, og vandet i de grundvandsbaserede søer
svandt ind, og da den forventede efterårsnedbør udeblev, måtte mange
søer overvintre med kun c. 2/3 (eller mindre) af det normale
vandvolumen. Derpå skete der det, at frosten lagde sig allerede midt i
december og blev liggende i næsten 4 måneder og da søerne nu engang er
afbalancerede med den normale vandmængde og det "normale" indhold af
organisk materiale, blev balancerne fuldstændig slået i stykker -
omsætningen holder sig nu engang i gang og bruger først ilt, og i
tusindvis af fisk, krebs osv. døde.
Dette medførte, at jeg fremor i min rådgivning anbefalede, at hvor jeg
tidligere havde sagt, at man burde have en dybde på c. 1/3 af
bundarealet ned til 2-2,5 m ændrede jeg disse dybder til 2,5-3 m,
alene for at opnå et større vandvolumen og dermed en større iltreserve.
Nu er klima jo noget uforudsigeligt noget (selvom man p.t. mener at
kunne forudsige det), men vejrforholdene netop nu, peger jo lidt imod
den øjeblikkelige opfattelse.
Men helt nøgternt, hvad gør man for at forebygge iltdød i sin sø?
Søen ligger der med de forhold, man nu engang har projekteret den med,
og selv skaber søen sine egne biologiske forhold.
Hvis man ikke har et tilstrækkelig stort vandvolumen, så kan der jo
ikke her og nu ændres på disse forhold.
Ens målinger siger,at ilten er ved at slippe op, og hvd gør man:
nogen griber til den enkle løsning, og hugger nogle huller i isen -
virkning = 0.
Kun en ting virker, og det er cirkulation under en eller anden form.
Et hugget hul vil meget hurtigt fryse til, og som sagt - det giver
ikke ilt til bunden.
Det er her den skal bruges.
Man kan kortvarigt sætte en dykpumpe op, men pumper, slanger og
frostvejr er ingen god kombination, og det kan næppe holdes i gang ret
længe.
Skal man virkelig opnå en virkning, skal man have luft ned til bunden,
og det kan kun opnås ved en kompressor.
Her kommer jeg lidt på glatis, og jeg vil efter denne
lange redegørelse give sorteper videre til Benjamin, da jeg ved,
at han har arbejdet med forskellige løsninger med beluftning og
cirkulation.
Til Kims bemærkning om at feje sne væk fra isen, så vil dette have en
positiv virkning, hvis man har kransnålalge (og til dels også
kildemos) i sin sø. Denne plante er vintergrøn, og har den egenskab,
at den kan producere ilt ved små lysmængder, hvorimod de fleste andre
vandplanter jo falder hen om vinteren, og derfor ikke kan producere ilt.
Jeg henviser iøvrigt til diverse artikler i min bog.
mvh Jørn
Hej Jakob
Hvis der er god vanddybde i din sø - 2-3 meter - kan den godt klare to
måneders is, før ilten begynder at blive kritisk lav.
Det vil sige omkring 50 pct. iltmætning eller 5 milligram ilt/liter
vand. Med iltmåler kan du måle, hvornår iltindholdet begynder at blive
kritisk lavt.
Det er en god idé at få lavet noget forebyggende arbejde for at undgå
iltsvind, før det indfinder sig. Når først ilten er sluppet op, er
skaden sket, og det er lidt for sent at reparere på det. Det
forebyggende arbejde består i at gøre en kompressor klar med luftslange
(haveslange) og en diffusor omkring midt i søen, gerne trukket lidt over
mod den sydvestlige bred. En god og billig diffusor består af en
boblering lavet af PEL-slange og vægtbelastet med en ring af rundjern.
Du kan købe den af mig - jeg sender den med posten. Bobleringen
tilsluttes luftslangen, som ligger oven på isen. Der må ikke komme vand
i luftslange og boblering, fordi hvis vandet fryser til is, kan der ikke
blæses luft gennem systemet. Men det kan sagtens gøres klar og ligge
klar oven på isen. Som luftpumpe kan du bruge en billig kompressor fra
et byggemarked. Den kan fås til omkring 1000 kroner.
Følg med i vejrudsigten. Når 5-døgns vejrmeldingen fortæller, at nu er
der udsigt til en uges tøvejr, sænkes diffusoren ned på bunden, hvor den
skal ligge vandret. Du går simpelt hen ud på isen, hugger et hul, og
sænker diffusoren ned. Luftslangen bliver liggende oven på isen. Sørg
for at kontrollere, at diffusoren ligger ordentligt vandret på bunden.
Den skal måske have noget ekstra vægtbelastning på den yderste del af
luftslangen, så luftslangen ikke trækker den op, så den ligger på skrå.
Tænd for kompressoren. Diffusoren afgiver nu bobler, som trækker varmt
bundvand med op til overfladen. I løbet af et døgn er der smeltet en
våge i isen. Efter 1-2 døgn med tøvejr er søen isfri. Der
skal kun 2-4 dages isfri sø til, før vandet igen er fyldt op med ilt.
Herefter kan søen godt lægge til med is igen, og klare 1½-2 måneders is,
før iltindholdet igen begynder at blive kritisk lavt.
Jeg vil ikke anbefale at lade kompressoren køre konstant hele vinteren.
Det er meget dyrt i strømforbrug, og også unødvendigt.
En iltningsluftpumpe til søer har et meget lavt strømforbrug - omkring 5
kroner i døgnet. Sådan en pumpe er beregnet til at ilte søen kontinuert
i sommerhalvåret. Den kan også bruges til at tø isen op om vinteren. Men
en sådan iltningspumpe kan kun klare et vandtryk på 2 meters dybde. Hvis
sådan en pumpe benyttes, skal du sikre, at diffusoren ikke befinder sig
dybere end 2 meter. Enten kan den ligge på bunden på 2 meters vanddybde.
Eller den kan hænges op i en bøje ved hjælp af noget snor. Dette sidste
arrangement har den fordel, at du kan trække diffusoren rundt i søen,
efter hvor der er behov for at tø is op. Og det er nemt at trække den
op, når den har gjort gavn.
Når du slukker for kompressor eller pumpe, så lad ikke diffusor og luftslange blive liggende i søen. Der kommer vand i
slangerne, som fryser til is, så der ikke kan blæses luft gennem
systemet, hvis der bliver brug for en 2. runde optøning af is senere på
vinteren. Eller sørg for at lægge luftslangen på en meters vanddybde inde ved kanten, med en snor i. I denne dybde fryser vandet ikke, og du kan senere trække luftslangen op igen, slutte den til kompressor eller luftpumpe, og begynde at ilte igen.
På min hjemmeside (www.sødoktoren.dk) kan du læse svaret på samme spørgsmål samt hente en artikel om, hvordan man kan undgå iltsvind i sin krebsesø, både sommer og vinter.
mvh Benjamin
Der har været is på søen to måneder, og iltindholdet er nede på 4,5 mg ilt/liter (40 pct. mætning).
Der er nu tændt for pumpen, og diffusoren afgiver bobler.
En uge senere er der smeltet en våge, og iltindholdet er oppe på 10 mg ilt/liter (90 pct. mætning).
Luftpumpen på 120 watt koster 5 kroner i døgnet i strømforbrug.
Hvor tykke fingre kan en krebs bide over?
Jeg vil gerne vide, om en krebs kan bide en finger over med klosaksen
- Thomas, 11 år
Hej Thomas
Du kan selv undersøge spørgsmålet ved at prøve med en krebs på din lillesøsters eller lillebrors finger. Start med lillefingeren, og prøv med en lidt tykkere finger, hvis krebsen bider den første over.
Findes der en opskrift på at tjene lette penge på krebs?
Hej krebseavlere - jeg er netop blevet fyret fra mit job. Det er et tilbagevendende problem ved julefrokosterne, at man hvert år skal ud og finde nyt job bagefter. Mit spørgsmål er - hvordan kan man lave en fuldtidsindtægt på krebseavl?
Helst uden for meget arbejde - Rune
Hej Rune
Dit spørgsmål er meget relevant. Vi kan dog ikke give dig et hurtigt svar. Vi lader hermed spørgsmålet gå videre - alle er velkomne til at komme med forslag til at hjælpe Rune med at tjene penge på krebs.
|
