Danmarks Krebseavlerforening

Forside - Bestyrelse - Litteratur - Medlemskab - Generelt - Levevis - Opdræt - Vandkvalitet - Spørgsmål - Salg - Konsulenter - Kogebog

Foreningens formål er at udvikle, fremme og støtte dansk krebseavl og -opdræt for derved at udvikle krebseavlen som en niche, samt at beskytte den oprindelige danske krebseart Flodkrebsen (Astacus astacus).


Hjælp os at kortlægge flodkrebsen

Danmarks Krebseavlerforening beder medlemmerne op hjælp til at kortlægge flodkrebsen. Den er truet af invasive krebs, hvor især signalkrebsen breder sig stærkt i landet. Hvor signalkrebsen vinder fodfæste, fortrænger den flodkrebsen.
Vi anmoder alle medlemmer om at sende os de lokaliteter med flodkrebs, hver især har kendskab til. Sådan at vi kan samle lokaliteterne på et Danmarkskort. Som forhåbentlig vil vise, at flodkrebsen er vidt udbredt i hele landet. At Danmark stadigvæk er flodkrebseland, og at der derfor er al mulig grund til at bruge ressourcer på at bremse spredning af signalkrebs for at beskytte og bevare vore danske bestande af flodkrebs.
Kortlægningen er anonym i den forstand, at vi ikke offentliggør adresserne på hver forekomst. Vi registrerer dem blot som prikker på et Danmarkskort.
Send oplysninger om flodkrebs lokaliteter (søens navn eller nærmeste vejnavn og postnummer) til Benjamin Nielsen eller Johnny Hansen.




Næstformand Johnny Hansen og formand Søren Wiggers ved en af grusgravsøerne på Nyhavevej

Generalforsamling 2018

Lørdag 29. september
Nyhavevej 1
5550 Langeskov

Program

Kl. 10.00 Velkomst, kaffe
Kl. 10.30 Generalforsamling
Kl. 11.30 Optimering af krebseyngel produktion. Fagligt indlæg v/ Philip Haargaard Gyldenkærne
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Rundvisning på Nyhavevej 1
Kl. 15.00 Kaffe og kage


Generalforsamlingen blev afholdt i maskinhuset


Rundvisning

Dagsorden for ordinære generalforsamling kan ses her:

Regnskab 2018 og budget 2019 kan ses her:

Referat generalforsamling kan ses her:


Du kan regne med vandmiljøet

Med eutrofieringsindeks kan man regne på vandmiljøet, og finde ud af, hvad spildevand eller anden næring betyder for søen som levested for krebs.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2016.

Sådan graver du en sø til krebs

Planlæg før du graver, er det vigtigste råd til en god krebsesø. Krebs kræver rent vand med gode iltforhold. Om det kan opfyldes i en ny sø, finder man bedst ud af ved at undersøge og planlægge, før gravemaskinen går i gang.
Flodkrebsen nr. 3, november 2015.

Byg din egen krebsedam af folie

Drømmen om en sø med klart vand kan blive virkelighed, selv om jorden er tør sand og vandet forurenet. Med gummifolie kan du anlægge en mindre sø hvor som helst. Med den rette udformning og vandrensning kan søen anvendes til både krebs og badning.
Flodkrebsen nr. 2, september 2014.

Kan minivådområder anvendes til krebs?

En ny type renseanlæg til at rense drænvand fra landbrug afprøves i disse år. Ud over at rense drænvand bidrager minivådområder også med natur i agerlandet i form af dyre- og plantelivet i vådområdet. I denne artikel ser vi nærmere på, om vådområder også kan anvendes til krebs.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2014.

Sådan booster jeg min krebsesø

Flere krebs på middagsbordet fra egen avl kan man opnå ved (a) at sætte krebs ud i flere søer eller (b) ved at øge produktionen i den enkelte sø. Jeg vil prøve plan b, og finde ud af om produktionen i min nuværende krebsesø kan øges ved at forbedre krebsenes vilkår.
Flodkrebsen nr. 4, Oktober 2013.

Krebsedambrug med tysk grundighed

Helmut Jeske har ophævet begrænsningerne i krebseavlen. I sit dambrug producerer han 20 gange flere krebs pr. kvadratmeter end i de bedste krebsesøer.
Flodkrebsen nr. 3, Juli 2013.

Sådan dyrker du krebseyngel i kasser

Vil man dyrke krebs, skal man starte med yngel. Med klækkekasser kan man på få kvadratmeter producere et stort antal yngel.
Flodkrebsen nr. 2, April 2013.

Dagbog fra min spejlsø

Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang tid, før den nye sø lærte mig, at naturen går andre veje end dem, jeg har planlagt.
Flodkrebsen nr. 1, Januar 2013.

Akvaponik - dambruget som ikke forurener

Affald fra husdyrproduktionen forurener. Hvad enten det er grise eller fisk i et dambrug. Akvaponik løser problemet ved at udnytte naturens kredsløb. Affald fra fiskene bliver til næring for planter, som renser vandet for fiskene.
Flodkrebsen nr. 2, April 2012.

Iltning bringer nyt liv i en krebsetræt sø

Sommeren 2005 mistede jeg næsten alle mine krebs ved et iltsvind. Årsagen var næringsberigelse og algeblomst. Takket være mit iltningsanlæg er krebsene nu tilbage.
Flodkrebsen nr. 3, Juli 2012.

Karperne på Gisselfeld

Karpedambrug er en gammel produktonsmetode, hvor forurening af vand bliver brugt som en ressource. Forurening giver nemlig mange alger. Gennem fødekæden kan karperne omsætte algerne til fiskekød.
Flodkrebsen nr. 4, Oktober 2012.

Undgå at krebsene dør under isen

Det tager 5-6 år at oparbejde en krebsebestand. Derfor er det ærgerligt, hvis krebsene dør under isen, og man må starte forfra. I mindre søer er det forholdsvis enkelt at installere et iltningsanlæg, der effektivt kan forebygge iltsvind under isen.
Flodkrebsen nr. 1, Januar 2011.

Den eneste gode and er en død and

Ferskvandsakvariet i Silkeborg har søer med og uden ænder. Det er tydeligt, at ænderne belaster vandmiljøet. Andesøerne er ikke rene nok til krebs.
Flodkrebsen nr. 4, Oktober 2009.

Undgå iltsvind - giv søen kunstig åndedræt

Krebs skal have rent og iltholdigt vand, og er de første til at bukke under, når iltens slipper op. Jeg har sat en lille kompressor med luftslange op ved min krebsesø. Maskinen er min forsikring mod iltsvind. Ved udsigt til iltsvind, tænder jeg simpelt hen for strømmen, og begynder at ilte vandet.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2007.

Udsætning af krebs - hvad siger loven?

Man skal have tilladelse til at udsætte krebs. Hensynet til naturen med dens bestand af vilde dyr og planter afgør i de fleste tilfælde, om man får ja eller nej til en ansøgning.
Flodkrebsen nr. 2, april 2007.